Vi laver hø og wrap af høj kvalitet her hos Hvitvedgaard. Vi bruger udvalgte græsblandinger, som tilgodeser trivelige heste og ponyer. Det er græsser med masser af struktur, for øget tyggetid og beskæftigelse, samt græsser med sukkerindhold der ligger i den lavere ende af skalaen.
Vores marker omlægges hver 3.-5. år, for at få optimalt udbytte, samt undgå for meget ukrudt.. Markerne gennemgås selvfølgelig for giftige planter, som evt fjernes fra marken.
Da vi stiler efter at få en produkt med højt fiberindhold, og helt lavt sukker og energiindhold, går vi meget op i at slå vores marker på de rigtige tidspunkter, i forhold til vind, vejr, årstid osv. Desværre kan man ikke styre alt, og da hø og wrap er naturprodukter, vil der forekomme variationer i indhold og struktur fra år til år, og sæson til sæson. Derfor laver vi selvfølgelig også altid analyser af vores grovfoder (hø/wrap), så du har garanti for hvilket produkt du køber. Vi tager desuden heller ikke blot en stikprøve fra en tilfældig balle i stakken, men laver analyser fra alle vores markblokke, da man ikke kan være sikker på at græsset har samme indhold fra mark til mark, selvom det er samme græsblanding de er lavet på.
Vi laver altid vores analyser af produkterne lige inden de presses på marken. Da hestewrap har et forholdsvis lavt vandindhold, vil de ikke ske en større ensileringsproces i produkterne, og derfor vil sukker og energiindhold i produkterne være stort set de samme, før produkterne presses, som efter.
Herunder kan du se hvor vores priser på hø og wrap. Der kan ikke forudbestilles hø og wrap, da vi ikke kan garantere hvor store mængder vi laver. Dette afhænger af vejrforholdene, som vi desværre ikke er herre over. Hvis du følger vores side på Facebook, så vil du i sæson kunne følge med når vi slår græsset til hø og wrap, og bestille når tid er.
Returret på wrap: Der tilbydes returret på dårlige baller indtil 30 dage efter man har købt dem. Ballen skal tilbageleveres (inden for max 3 dage man har åbnet den), og man kan vælge at få en ny balle eller få pengene tilbage
Levering kan arrangeres af hø/halm. Miniwrap leveres ikke. ER kun til afhentning i butik. Pris for levering er 5 kr pr kørt km (inkl moms)
Miniwrap ca 30-40 kg -UDSOLGT
Morten korch str baller indpakket i plast
Der er altid analyse på vores wrap. Kontakt os for at se
årets analyser.
OBS! Sæsonvarer. Dvs vi har kun, hvad vi selv laver på egne
marker, og når det er solgt, så har vi først igen til ny høst.
125 kr
Hø ca 12-15 kg - UDSOLGT
Morten korch str baller
OBS! Sæsonvarer. Dvs vi har kun, hvad vi selv laver på egne
marker, og når det er solgt, så har vi først igen til ny høst.
39 kr
Halm ca 10 kg
Morten korch str baller
Vi har byg og hvedehalm på lager. Vi sælger fortrinsvis byghalmen i butikken, men når vi løber tør, vil det i stedet være hvedehalm der sælges.
25 kr
$ 00.00